GOG Håndbold byder den 4.–6. september velkommen til det første af en række stævner i et nyt samarbejde mellem fem ungdomsklubber fra Danmark og Sverige, som på skift skal være værter.
De fem klubber samles på Sydfyn til kampe i fire rækker: U19 drenge, U19 piger, U17 drenge og U17 piger.
Skanderborg Håndbold, IK Sävehof og GOG Håndbold deltager i alle fire rækker. Nordsjælland Håndbold stiller med hold i de to drengerækker, mens Ajax København deltager i de to pigerækker.
I hver række møder alle hold hinanden, så hvert hold får tre gode og udviklende træningskampe frem mod sæsonstart. Kampene spilles fredag, lørdag og søndag, og kampprogrammet kan ses herunder.
Vi glæder os til en weekend med masser af god ungdomshåndbold og håber at se mange mennesker på Sydfyn.
