|
I eftermiddagens træningskamp mellem Skanderborg Håndbold og GOG 2010 i Morten Børup hallen sikrede de fynske herrer sig endnu en jydsk skalp, idet GOG 2010 vandt med 31-28 (15-11).
Træner Thomas "Tændstik" Brandt kunne i kampen glæde sig over en flot holdindsats, hvor ingen spillere skildte sig ud, såvel positivt som negativt.
I kampens første 45 minutter leveret fynboerne en flot forsvarsindsats med et ultraoffensivt 3-2-1 forsvar, hvor ogs de tre målmænd Søren Haagen, Christoffer Buchhave og Emil Tellerup leverede en flot indsats - målmændene fik hver 20 minutter i kampen, som egentlig var aftalt til at skulle være på 3x25 minutter.
Da Mads Strange stadig er ude, blev der trukket et stort læs i midterforsvaret af Henrik Overby og Mads Kildelund. Skanderborg Håndbold har to stærke stregspillere i Kasper Poulsgaard og Benjamin Jakobsen, som Tændstik forventer kan blive to af profilerne i den kommende sæsons 1. division, men dem havde det fynske forsvar godt styr på, i de perioder hvor der blev spillet 6-6.
Tændstik hæftede sig endvidere ved at der blev givet mange udvisninger, idet dommerne hånhævede de nye regler meget skarpt, men han roser dommerne for at de .fik dem fordelt meget lige.
/Jens |