|
""Det bliver spændende at se hallen idag, hvor mange mennesker som kommer og mærke stemningen", siger GOGs nye Cheftræner Thomas "Tændstik" Brandt.
Idag løftes sløret for det nye GOG hold, som skal rejse genrejse klubben så den atter kan komme tilbage mod toppen af dansk håndbold.
"Det bliver dejligt at se mange af de gamle spillere tilbage i hallen, både som spillere på GOG Allstars og på det nye GOG hold.
Det bliver en dejlig oplevelse, hvor vi forhåbentlig får en masse af de lokale folk i hallen igen, det har jeg et stort håb om at det kan lykkedes", fortsætter Tændstik.
Det nye GOG hold præsenteres først ved indløbet, mens vi har offentliggjort nogle navne fra Allstarholdet undervejs.
"Jeg glæder mig til at få alle de gule hjem i hulen igen", fortæller træneren, som ikke vil love en flot håndboldkamp - han ser det mere som en samlet oplsvelse for punblikum. Man får mulighed for at se håndbold, hilse på det trofaste publikum og samtidig være med til at starte den nye epoke i GOGs historie.
Fra GOGs side, vil det primære idag ikke være resultatet, men derimod i præsentationen af den nye trup. Kasper Jørgensen og Thomas Brandt er ved at have hele holdet klart til den nye sæson. "Vi vil præsenterer holdet på en lidt anderledes måde, og det vil da være superfedt at kunne præsenterer holdet for cirka 800 mennesker. Det tror jeg ikke at der er nogen i anden division som har prøvet tidligere, og jeg tror heller ikke der er mange ligaklubber som har.
Vi kan på denne måde kan vi måske være med til at sætte en ny rekord i dansk håndbold - vi har jo sat mange tidligere, og det kunne være fedt at sætte en ny - så det håber jeg da meget på", fortæller træneren som glæder sig til aftenens event.
Thomas Brandt håber at alle som kommer i Gudmehallerne, vil gå hjem efter en sjov aften i hallen.
/Jens |