|
Det er med stor glæde at det har vist sig muligt at få intet mindre end verdensklassedommere til at dømme opvisningskampen onsdag aften, mellem det nye og det gamle GOG.
Frisk fra to DM og en Champions League finaler kommer ingen ringere end Lars Ejby Pedersen og Per Olesen for at fløjte kampen.
Flere steder roses dommerparret for en flot indsats i en finale mellem de spanske vicemestre FC Barcelona Borges og de mangedobbelte tyske mestre fra THW Kiel.
Onsdagens opvisningskamp indeholder hele tre aktører fra søndagens Champions League finale, idet FC Barcelona Borges stillede med Mikkel Hansen i truppen.
GOG byder i morgen velkommen til en god gang topunderholdning, krydret med en spænding og forventning om at vi snart ser de gule fra Sydfyn tilbage i toppen af dansk håndbold.
/Jens |