|
"Vi tog afsted med et socialt motiv, vi skal lære spillerne at kende, og de skal lære hinanden at kende, og det var også det som var oplægget fra min side af til drengene.
Vi tager derover for at få noget socialt, og det er det som der er fokus på, og det inde på banen, hvordan vi spiller gjorde mig ikke så meget, det som vi skal vise når vi spiller er at vi har en vilje og vi har noget engagement i det vi laver.
Der skulle lægges kimen til et rigtig godt og sundt hold som hele tiden vil præstere det ypperste, og det synes jeg egentlig blev gjort i alle kampene", fortæller træner Mathias Albrektsen omkring formålet med Stjerne Cup 2010.
Træneren er mere end tilfreds, udbyttet med turen blev større, end Mathias havde forventet ved afrejsen fra Oure fredag eftermiddag.
Mathias roser spillerne for en flot finale, set i det perspektiv, at de er et helt nyt hold, som ikke kender hinanden, samtidig pointerer han at vi fik set at nogle af de lokale spillere har været vant til at spille nogle tætte kampe, og derfor kunne træde i karakter.
"Det var over al forventning at vi kunne spille som vi gjorde", fortæller træneren, med udgangspunkt i det udgangspunkt som holdet havde, og han fortsætter "med det i mente at sæsonen er lang og der er mange ting, som kan blive rigtig meget bedre".
Mathias lægger ikke det helt store i sejren til Stjerne Cup, da det først er nu arbejdet skal begynde. Jeg sagde til spillerne, "det kan godt være vi har vundet og gjort det rigtig flot, men der er rigtig lang vej endnu. Der er ingen grund til at tro at der er store tanker om noget som helst".
Mathias Albrektsen, konkluderer på weekenden, "det ser ud til at blive et rigtig sundt hold, som gider hinanden, gider kæmpe, fighte og alle de ting som er rigtig vigtigt for at komme langt i den sidste ende".
/Jens |