|
GOG Håndbold var fredag arrangør af Fynsmesterskabet for U10 hold i såvel A- som B-rækkerne.
Klubben var selv repræsenteret i såvel U10 Pige A som U10 Drenge A, og det gav en guldmedalje til pigerne som nu er ubesejret i mere end 20 kampe i træk, mens drengene fik bronze.
Begge de to gule hold ydede en flot indsats, hvor de gjorde klubben ære. Pigerne besejrede i semifinalen IF Stjernen, Odense med 11-6, inden de i finalen slog et andet Odense-mandskab, DHG med 14-10. Drengene spillede i semifinalen lige op med de senere sølvvindere fra Egense/Rantzausminde, men måtte desværre se sig slået med 11-10. I Bronzekampen vandt drengene over Nyborg GIF med 12-8.
Et stort tillykke til begge hold med deres medaljer.
I samme åndedrag skal GOG Håndbold takke alle deltagende spillere, trænere, holdledere, publikummere, hjælpere og andre indvolverede personer for at gøre stævnet til en god og positiv oplevelse. Fra klubbens side har vi været glade for at FHF tildelte os arrangementet, og vi har sat en ære i at gøre det bedst muligt for alle deltagere. Vi håber at alle har fået en god op positiv oplevelse med hjem.
/Jens |