13.03.2010

250 festede til støttekoncert for GOG Håndbold
 
 

Fredag var cirka 250 glade og festlige personer samlet til Støttekoncert for GOG Håndbold. Støttekoncerten var arrangeret af den energiske ildsjæl John Trier Lauridsen, som foruden af være direktør for Phønix Tag, er en af stifterne fra GOG 2010 samt arrangør af musikarrangementet Årslev Rock.

Overskuddet fra Støttekoncerten, går ubeskåret til at sikre at GOG Håndbold atter vender tilbage til elite i dansk håndbold, samt at sikre den forbliver i GOG.

Forud for koncerten var der mulighed for at få stillet appetitten via en buffet fra Bow'n'Fun, Svendborg.

Koncerten blev åbnet med en bragende success af Gudmes harmonikaspillende stemningsspreder Arne Ploug, som fra første minut tog publikum i sin magt, via en nyfortolkning af den gamle John Mogensen-klassiker "Så længe jeg lever", og der er ingen tvivl om at alle var enige med Arne Ploug, når de sang: 

"Så længe jeg lever, så længe mit hjerte slår
vil jeg håbe at GOG består"

Arne Ploug fik til GOG Hymnen hjælp på Trompet af Henrik Terkelsen, og det fik de glade koncertgængere helt op i femte gear.

John Trier havde havde fundet yderligere fire bands, som kun skulle sikre at stemningen blev holdt godt oppe i nærheden af kogepunktet.

Hotchpot startede op som første hovednavn, og via et flot show med masser af god musik fik de holdt liv i de mange danseglade håndboldstøtter.

Sixten Sparre var herefter på, som dagens eneste ikke kopiband, leverede de en række energifyldte rocksange som forhåbentlig kommer ud til mange flere end dagens festende publikummer.

Som tredje led i kæden, gik koncertarrangøren John Trier selv på scenen, sammen med sit band Reptiles og leverede en lang række rock numre lige fra AC/DC til Big Fat Snake.

Koncertarrangementet blev afsluttet af LameBand, som leverede adskillige flotte fortolkninger af blandt andet danske 80'er hits, hvor de fik gæsterne til at danse tæt, i den til lejligheden velvagte Hal 3.

Det hele blev i fejende flot stil sat sammen af den altid positive og festlige GOG'er Thomas "Tændstik" Brandt.

Hjemmesiden havde efter arrangementet en lille snak med John Trier, som var yderst tilfreds med afviklingen af arrangementet. "Det er spændende når kassen bliver gjort op", siger han.  "Jeg havde ikke forhørt bandsene, andet jeg havde hørt om dem, men jeg synes at der skal være lidt for alle", fortalte John Trier, og konkluderer at publikum sslvfølgelig altid vil have deres favoritter, men han var ikke i tvivl om at musikken kunne dække, så alle fik noget de kunne lide.

Nu er der kun tilbage at tælle kassen op, og erfarer at det var et publikum som fik hvad de kom efter, både på scenen, men også i baren.

Fra GOG Håndbold skal der lyde en stor tak til alle som valgte at støtte op om arrangementet, også til de mange frivillige som atter havde indtaget deres vante roller, og servicerede publikum på fornem.

 

/Jens