Kontakt | Print side | Føj til favoritter | Hent skemaer
Til forsiden
GOG 2010

06.12.2009

U14 pige Elite storsejrede uden tre bagspillere

U14 pige Elite vandt i dag ude mod Middelfart HK med 25-14 i Lillebæltshallen. Det var en kamp hvor Andreas "Bomber" Dahl måtte sætte fløjene ud som bagspillere.

Holdet måtte til dagens kamp undvære Kasandra, Stine og Josse, og måtte derfor ty til andetholdets Mette, som trådte til og spillede en flot kamp. Samtidig måtte holdets fløje ud og agere i bagkæden, hvor specielt Fie viste gode takter, men også Sissel og Christine, gjorde en god figur, med det som de havde.

Bomber stillede til kampen, uden det store kendskab til dagens modstandere. "Jeg kendte en spiller, og hun var ikke med", fortæller træneren til goghaandbold.dk.

Pigerne starter med at komme foran 8-0, hvorefter grebet slækkes - og Middelfart lukkes lidt ind i kampen, for til slut at lukke kampen. Bomber pointerer dog, at kampen aldrig er i fare.

Andreas Dahl er dog ikke helt tilfreds, for som han siger mødte holdet en lidt svag modstander, og på trods af den store sejr, fortæller han: "Vi laver mange fejl og spiller ikke helt igennem, det ærger mig lidt at vi ikke giver os nok".

Men han mener dog alligevel at pigerne spiller en god kamp, hvor han specielt fæstner sig ved holdets flotte gennemløb fra backene. Endvidere mener han at holdet har nogle gode kontrabolde, hvor koncentrationen ikke er på plads, og det gør at de ikke bliver spillet rigtigt.

Også på stregene så Bomber gode takter, og bagspillerne var gode til at spille stregspillerne frie. I målet var der igen en solid indsats fra Caroline.

Bomber håber til holdets sidste kamp, at kunne stille med stærkeste hold, hvilket vil give bedre muligheder for at åbne modstandernes forsvar.

 

/Jens

KLUBNYHEDER
 
10.02.2012
Simon og forsvaret slog Oure

10.02.2012
Kampflytninger

10.02.2012
Programmet for pokalfinaler i Gudmehallerne (opd.)

10.02.2012
GOG 2010 spillere mødes i U-16 Drenge 2. division

09.02.2012
Amputeret U-18 spiller sig sikkert i pokalfinalen

09.02.2012
Dame 2. division sat til vægs at Fredericia


Flere nyheder - klik her

GOG Håndbold Stærkærvej 1 5884 Gudme Tel: 62 25 21 35 Fax: 62 25 21 24 Kontakt
web by easynet