|
”Det er et rigtig godt hold med god fysik, det bliver ikke en umulig opgave, men det bliver meget svært. Vi skal bare lave et hæderligt resultat”, erkender træner Thomas Brandt Christiansen om dagens kamp mod det suveræne tophold fra Vejle Bredballe HK.
Vejle Bredballe HK har fået 17 point i de første 9 kampe, og kun sat point til i kampen mod AGF, som den 28. november spillede 30-30 i Frederiksberghallerne i Århus, ikke at forveksle med den noget mere kendte hal på Frederiksberg.
Tændstik vælger at være realistisk, og se i øjnene at holdets flotte præstation mod Vejle i sidste sæson, hvor holdet hjemme spillede uafgjort 21-21 ikke skal forventes gentaget.
I søndagens kamp, vil Thomas satse på de små sejre i kampen, og prøve nogle ting af med henblik på de kommende kampe.
Med sin sædvanlige humor forklarer Tændstik, ”vores eneste chance er at dommerne er meget med os, de får nogle skader og alt lykkes for os – en af faktorerne er ikke nok”. Han er realistisk nok til at erkende at det bør være Vejle Bredballe HK, som tager den direkte oprykning.
Hjemmeholdet er med den situation som holdet er kommet i, blandt andet via Kristian Meijer og Peter Svenssons skader, mener han at holdet bør slutte på en placering mellem sjette og tiende pladsen i rækken, og at en top seks placering vil være mere end bestået.
Der er på begge hold skiftet meget ud på de to hold, og Tændstik erkender at for Vejle Bredballes vedkommende er det helt klart til det bedre, hvilket selvfølgelig også kan ses på tabellen.
”Skal vi vinde, skal Vejle Bredballe holdes nede på 23-24 mål, og det er ikke realistisk”, mener en ærlig Thomas Brandt, som dog ikke vil lade spillerne ligge sig ned på forhånd.
Det var planlagt at Tobias Møller skulle være med hos hjemmeholdet, men det forventes ikke at blive tilfældet, da han ikke har trænet i den forløbne uge på grund af rygproblemer.
Thomas Brandts målsætning med kampen er at spillerne skal ud og have en god oplevelse, samt yde deres optimale, så må pointene være sekundære i denne kamp.
Der er lagt op til en spændende kamp i Gudmehallerne – Jeg vil ikke gå glip af den, vil du?
/Jens |