|
Sidste sæson var GOGs U16 drenge igennem et mareridt, hvor holdet blev snydt for en ligaplads aftenen før holdet skulle spille sin sidste kamp ude mod Roskilde.
I år er situationen stik modsat, holdet kan med uafgjort kvalificerer sig til ligaen efter et tab på blot to point i de første otte kampe, og med foreløbig syv sejre i træk.
Dagens modstander er rækkens nummer to fra Korsør/Tårnborg, som Mathias Albrektsens drenge foreløbig har besejret to gange i denne sæson, først i divisionskvalen med 34-23 og dernæst i Øst-divisionens første halvdel hvor Korsør blev slået med 35-21, men begge disse kampe blev spillet i Gudmehallerne.
Det må være svært at forestille sig, at Oure/GOG drengene skal ud i en betydende kamp på sidste spilledag, idet en sejr til Korsør/Tårnborg over Oure/GOG og til Odense HF over TMS Ringsted, vil betyde at Oure/GOG og Korsør/Tårnborg efter jul fortsætter i ligaen, hvorefter fynboerne ved uafgjort mod SH i den sidste kamp vil vinde divisionen.
Mathias Albrektsen har et hold i denne sæson som kan gå hele vejen hvis tingene flasker sig, men samtidig så vi i premieren mod Odense HF, at holdet kan blive straffet hårdt såfremt alle spillere ikke er klar, når dommerne fløjter op til kampen.
Så en lille bøn til drengene - vær klar søndag, så er det svært at tro på andet end liga efter jul.
Kampen spilles i Storebæltshallen, og fløjtes op kl. 14:40.
/Jens |