Kontakt | Print side | Føj til favoritter | Hent skemaer
Til forsiden
GOG 2010

27.07.2009

OL - en lærerig proces

Det har været en lærerig proces, fortæller Flemming Tuborg Larsen, om U17 pigernes tur til EYOF (Ungdoms OL) i Finland.

Pigerne troede at de havde noget de skulle bevise, selvom trænerduoen Heine Eriksen og Flemming Tuborg Larsen fortalte dem, at de ikke havde mere at bevise end til EM.

I kampen mod Holland var presset tydeligt på pigerne, der mere spillede for at undgå at tabe, frem for at vinde.

I semifinalen mod Rusland spillede holdet sin bedste kamp, en kamp som i følge Tuborg, overgik EM finalen hvor holdet besejrede russerne. Denne gang var marginalerne dog med russerne, "normalt tager vores målmænd et ud af fire straffekast, men det gjorde de desværre ikke her". Russerne var bedre til OL, ligesom bolden var bedre, og temeperaturen i hallen var køligere end til EM i Serbien. Det gav helt klart en større oplevelse for publikum.

Lidt om GOGerne

Kathrine Heindahl

Kaptajnen gik forrest, med en stabil indsats, hun var en god lederskikkelse, og tog helt klart det forventede ansvar. Dette viste hun især da det afgørende straffekast skulle kastes mod russerne, da ingen andre ville kaste, tog Heindahl ansvaret. Desværre brændte hun, men hun var allerede klar igen da bronzekampen skulle spilles, og her leverede hun atter en god indsats.

Natasja Clausen

Taz er helt klar på at hun er holdets andetvalg. Under EM var hun helt klar når Cecilie Greve skulle have pause, men ved OL nåede hun ikke det niveau som vi kender. Hun fik vist sin styrke på nærskudene, men fik også set hvad hun skal arbejde med. Taz spillede hele bronzekampen, og her spillede hun en rigtig flot kamp, idet Cecilie Greve var blevet skadet.

Helt igennem virkede det som en assisterende landstræner som var tilfreds med indsatsen af holdet og de to GOGere under det nyligt overståede OL.

GOG Håndbold vil ønske pigerne tillykke med bronzemedaljerne, og ønsker dem en god lang landskampsferie. Holdet spiller ikke flere kampe før jul, hvor der blot ligger to landsholdssamlinger på hver 2-3 dage, samt en testdag som bliver fordelt tre steder, fortæller Tuborg til goghaandbold.dk.

 

/Jens

KLUBNYHEDER
 
10.02.2012
Simon og forsvaret slog Oure

10.02.2012
Kampflytninger

10.02.2012
Programmet for pokalfinaler i Gudmehallerne (opd.)

10.02.2012
GOG 2010 spillere mødes i U-16 Drenge 2. division

09.02.2012
Amputeret U-18 spiller sig sikkert i pokalfinalen

09.02.2012
Dame 2. division sat til vægs at Fredericia


Flere nyheder - klik her

GOG Håndbold Stærkærvej 1 5884 Gudme Tel: 62 25 21 35 Fax: 62 25 21 24 Kontakt
web by easynet