Danmarks U17 drenge tabte for anden gang ved Ungdoms OL, og begge gange var det til Frankrig - dette må vel bekræfte at Frankrig er de rette mestre. Denne gang blev det 35-27 (20-14).
Men med den erkendelse in mente, skal det også anderkendes at det var en fremragende indsats af de danske drenge. Landstræner Claus Hansen siger til dhf.dk "Jeg synes, vi trods det tydelige nederlag spiller en rigtigt god kamp," siger landstræner Claus B. Jensen efter finalen, "Drengene smider på intet tidspunkt geværet mod franskmændene, der i mine øjne suverænt var stævnets bedste hold, og jeg synes, vi kan være utroligt stolte af sølvmedaljen. Den har spillerne hentet på en fantastisk flot indstilling og på ærgerrighed og en vilje til hele tiden at ville udvikle det kollektive spil".
Franskmændene var hele kampen igennem et hoved foran, og ved pausen var stillingen 20-14. Heller ikke efter pausen var den franske sejr i tvivl, ej heller selvom danskerne spillede lige op med de nykårede mestre i anden halvleg.
Claus Hansen erkender da også det fortjente franske mesterskab. "Det var det rigtige hold, der vandt. Ingen tvivl om det", siger Claus Hansen til dhf.dk.
"Allerede i onsdags gjorde vi arrangørerne opmærksom på, at gulvet burde renses for harpiks, men det er ikke blevet gjort, og så er det altså ekstra ærgerligt, at Theis Baagøe og Alexander Hansen må gå ud med vridskader, fordi de stod fast på en harpiksklat på gulvet. Men det skal ikke være undskyldning for noget som helst", siger Claus B. Hansen. Danskerne måtte i finalen i forvejen skåne et par småskadede spillere, nu kan spillerne komme hjem og pleje deres skader.
GOG Håndbold ønsker Theis Baagøe og U17 drengene tillykke med den flotte OL-sølvmedalje.
/Jens |