|
Efter 20 kampe hvor GOG primært har skulle øst over, går turen nu den anden vej mod Fredericia. Sydjyderne blev efter en spændende afslutning nummer to i Vestligaen efter Viborg HK.
Hjemmesiden har talt med træner Troels Banggaard om semifinalen i Fredericia.
"Vi kommer med et ungt og urutineret hold, hvor kun fem spillere før har prøvet et DM slutspil før, og alle som U16 spillere", fortæller Troels og fortsætter "vi skal op mod et godt kollektiv".
Holdet har i den seneste tid, haft nogle gode træninger, med stort set alle spillere til rådighed. Dog må holdet se bort fra Pernille og Maibom som begge er med Ligaholdet i Frederikshavn samt den rygskadede Maiken Pedersen.
Holdet glæder sig meget til de to semifinaler som bliver rigtig sværere, og Troels vil helt klart være tilfreds med et tæt resultat i bagagen til returkampen den 26. i Gudmahallerne. Det er to fysiske hold som begge kan lide at gå til den i forsvaret, og han håber at kampens dommerpar Mads Hansen og Martin Gjeding vil tillade dette.
Troels Banggaard glæder sig over den enorme udvikling som pigerne har gennemgået i sæsonens løb, og det bliver spændende at se om holdet kan gå hele vejen. Endvidere ser han frem til at holdet nu skal matches med de bedste hold fra Jylland. Pigerne har i ligaen vundet 8 og kun sat tre point til, de to i en kamp med mange skader og liden motivation i sidste spillerunde mod Ajax i København. Der er ingen tvivl om at pigerne gerne vil have den kamp ud af erindringen, via spil på deres normalt høje niveau.
På Fredericias hold finder vi den kommende GOG-spiller og en af U17-landsholdets profiler Louise Burgaard, som naturligvis også er en særdeles vigtig brik i det jyske spil.
Kampen imod Fredericia HK 1990 spilles i Bredstrup-Pjedstedhallen søndag kl. 14.00, adressen kan ses ved at klikke på linket.
GOG Håndbold ønsker pigerne og Troels held og lykke i bestræbelserne på at få et flot resultat med hjem.
/Jens |