|
Efter en forrygende sejer over ODENSE på hele 40-20, skal U18 pigerne mandag i kamp mod rækkens nummer tre fra Virum.
De to hold har spillet et opgør efter jul, hvor GOG pigerne sejrede i Virum. GOGhaandbold har talt med U18 træner Troels Banggaard inden kampen.
I spiller i morgen mod Virum, hvad betyder kamp for stillingen i rækken? Kampen er meget afgørende, vi kan med en sejr sikre os førstepladsen, hvilket betyder at vi i semifinalerne skal møde nummer to fra den jyske pulje. Samtidig er kampen mellem Virum og Ydun meget tæt, og det er derfor vigtigt at vi leverer en ordentlig indsats.
Sidst I mødte Virum vandt i sikkert, hvad tager I med fra den kamp? Selvfølgelig en masse selvtillid, vi leverede en god indsats sidst, men er også klar over at Virum på dagen ikke spillede deres bedste kamp. Jeg har set dem i flere kampe, og ved de har et højt niveau når de rammer dagen. Derfor er det vigtigt vi er top motiverede, ellers kan Virum, sagtens give os problemer.
Men netop det med at være klar har pigerne været god til de sidste kampe, så jeg forventer selvfølgelig at pigerne er top motiverede for at sikre to point og dermed førstepladsen.
I spillede torsdag og nu igen mandag, er det godt eller skidt med så kort pause mellem kampene? Det ser jeg ikke som det store problem, vi er ved at være hvor vi skal være på dette tidspunkt af sæsonen. Vi trænede lørdag formiddag med vores liga damer, så vi har haft en fin optakt til mandag. Det vi har mest brug for lige nu er kampe, hvor vi kan forbedre vores kollektive spil, som stadig mangler det sidste efter en sæson, hvor vi har været hårdt ramt af skader og folk der har vært rykket op på liga.
GOGhaandbold ønsker U18 pigerne held og lykke
/Jens |