|
U14 Elite A piger underledelse af Bomber fik en fornem premiere på anden halvdel af sæsonen da holdet i egen hule besejrede TPI Odense med hele 29-15.
Hermed fik holdet rettet op på pokalnederlaget fra onsdag til OH 77 Odense.
Bomber fortæller om kampen til goghåndbold.dk: "Vi spillede en kamp som ikke vil gå over i historien som en af vores bedste. Vi starter godt og kommer foran med 8-1 og derefter falder koncentrationsniveauet en anelse.
Dette resulterede i en mængde uprovokerede tekniske fejl som kostede lidt på måltavlen, ligesom et par koncentrationsfejl i forsvaret lukkede TPI lidt mere ind i kampen uden at de dog på noget tidspunkt var i nærheden af at hente vores forspring.
Vi kan tage det med fra kampen at vores kontrafase fungerede meget flot og specielt vores fløje blev sat meget i scene i denne kamp. Vi arbejder nu videre mod kampen mod svendborg".
/Jens |