|
Første modstander for U18 pigerne efter nytår var Ajax, som havde kvalificeret sig til ligaen med en flot anden plads, kun overgået af Virum.
GOG pigerne havde en lille kanin i hatten til dagens opgør i det at Camilla Maibom, igen var at finde på holdet.
Kampen startede meget rodet, og begge holde kæmpede for at finde rytme, dette lykkedes først for GOG pigerne, der efter fem minutter satte sig totalt på halvlegen.
Der blev vist forsvarsspil af høj klasse og i angrebet greb Maibom taktstokken og styrede flot de gule tropper frem mod pausestillingen 16-7
I anden halvleg faldt niveauet drastisk, GOG pigerne virkede tilfedse og lukkede desværre Ajax ind i kampen igen, men til sidst lykkedes det dog pigerne at hive sig op og vinde konfortabelt 26-18.
GOGhaandbold.dk fangede efter kampen træner Troels Banggaard til en lille snak.
Hej Troels, Tillykke med sejren, er du tilfreds med kampen.
Mange tak, overordnet set er jeg super tilfreds, vi leverer en rigtig flot første halvleg, hvor især vores forsvar står godt.
Vi så de samme takter i vores kamp mod Ydun, og det lover godt for fremtiden.
Vi talte om i pause at vi ikke måtte gå ned i tempo, hvilket vi desværre slet ikke lykkedes med. Så jeg er lidt træt af vi ikke kan gå ud og gøre arbejde 100% færdigt.
I har Maibom med i dag, hvad siger du til hendes præstation?
Maibom spiller en rigtig god kamp. Hun giver os noget ro i angrebsspillet som vi til tider har manglet, så stor ros til hende.
Næste modstander er Odense i Odense, hvordan ser du frem mod den kamp?
Det er altid svært at komme til Odense. De er et rigtigt fighterhold, så vi ser frem til kampen, og vil selvfølgelig gøre alt for at få de to point.
I stiller i dag op uden Signe og Pernille, hvad er status på de to spillere?
Det ser rigtigt godt ud, de er begge i gang med at løbe igen, så det er kun et spørgsmål om kort tid inden de igen har en håndbold i hånden.
Tak til Troels og tillykke til U18 pigerne med sejren.
Dagens GOG mål: Maibom 9, Cecilie 5, Susanne 4, Heindahl, Line og Lis 2, Christine og Louise 1.
/Jens |