U 18 pigerne drager i morgen søndag mod Frederiksberg for at møde Ydun. De to holds første opgør blev en tæt affære, hvor Ydun til sidst trak det længste strå. GOGhaandbold har talt med træner Troels Banggaard før kampen.
Hvordan ser du frem mod kampe?
Ingen tvivl om at det bliver en svær kamp, Ydun er et fremragende hold, og på hjemmebane på Frederiksberg levere de altid en flot gang håndbold. Vi har haft en klar plan, efter vi med syv sejre kvalificerede os til ligaen. Vi skal udvikle vores små aftaler, give de folk der har brug for det pause, og så give os maksimalt i kampene. Den plan lykkedes ok mod Ydun hvor vi fightede flot, mens det mod Odense var! Ja rigtigt skidt. Derfor håber jeg at vi i morgen kan leverer en rigtig GOG kamp, hvor vi står godt i forsvaret og får løbet en masse med dem. Samtidig forventer jeg at pigerne viser at niveauet mod Odense var en svipser.
Skal der to point på kontoen?
Vi er jo fra GOG og derfor går vi altid efter to point, men i vores tre sidste kampe har jeg valgt at fokuserer meget på de små ting. Vi skal blive bedre individuelt i begge ender af banen og her forventer jeg at se en fremgang især i forsvaret, samtidig har vi talt meget om udstråling og fight, hvor jeg også gerne vil se forbedringer.
Du siger i spare folk, hvordan ser deres situation ud?
Jamen det ser fint ud, den sidste uge har været rigtig god for os, Signe har været i Vborg og fået fortaget et mindre indgreb og vi forventer at hun er klart kort inde i det nye år. Pernille får pause efter et vrid i knæet, hvor der heldigvis ikke blev ødelagt noget. Samtidig er Susanne Madsen ved at være klar igen, efter er hård periode med meget liga bold. Så alt i alt ser det rigtigt fint ud, når vi ser frem mod det nye år.
Vi siger tak til Troels og ønsker U18 pigerne held og lykke i morgen
Der er kampstart i Frederiksberghallen søndag kl. 14.05.
/Jens |