|
Dagens kamp mod Odense var på forhånd frygtet af trænerteamet omkring U 18 pigerne. Dagens modstander Odense er et super hold, og når GOG pigerne samtidig måtte stille op uden, Signe, Pernille og Susanne, så bagkæden meget smal ud. Samtidig var Helle plaget af sygdom og Sofie havde problemer hvilket betød at den normalt stærke keeper ikke fik meget spilletid.
GOGhaandbold har talt med Troels Banggaard efter kampen.
Hvordan ser du kampen i dag?
Det bliver en kamp op ad bakke for os. Vi kommer hurtigt bagud med tre, og hænger efter hele første halvleg. Vi har store problemer med at åbne op fra distancen, og Odense gør det eneste rigtige og står meget fladt på os.
I anden halvleg kæmper vi flot, og er kortvarigt ved at få kontakt ved stillingen 17-20 hvor vi brænder en kontra.
Jeg føler vi i perioder sætter vores højrebacks og fløje flot op, men der manglede bare for meget i afslutningerne i dag. Vores to strege kæmper hele kampen igennem, men det er klart de får svære betingelser når vores bagkæde ikke har tur i den.
Samtidig mangler jeg generelt noget mere vilje og udstråling fra pigerne.
Tager I noget positivt med fra kampen i dag?
Ja bestemt, vi har nået vores mål om ligaen efter jul, så vi ser meget på de små ting. Som sagt får vi sat vores backs i mange gode situationer, samtidig får vores fløje en del at arbejde med i dag, hvilket er positivt. Desværre brænder vi bare alt alt for meget i dag.
Samtidig er der stor ros til Duus, hun står en rigtig fin anden halvleg.
Dagens mål: Helle 6, Maiken 4, Heindahl 3, Cecilie 3, Lis 1, Louise 1.
/Jens |