U/16 pigerne viste idag noget af de flotteste håndbold som de har vist i sæsonen, og det sikrede at Ishøj-Vallensbæk Håndbold blev kørt ud af banen med 42-24 (24-9).
Der var aldrig tvivl om sejren til U16 pigerne, som allerede efter 10 minutter første med 10-1, men alligevel fortsatte ud over stepperne i et tempo, hvor Ishøj-Vallensbæk i store dele kun var tilskuere til en sand opvisning fra en flok veloplagte piger.
Holdet spillede praktisk talt kun i fuldt tempo gennem halvlegens første 20 minutter, men det var rigeligt til at en oparbejdet føring på 20-4 ikke kom i fare.
Efter pausen ville pigerne vise at de de kunne dominere i begge ender, og det gav igen stabilitet i forsvaret, men de sidste 20 minutter kommer det atter.
Quists piger tænker primært angreb, og det sikre at Ishøj-Vallensbæk vinder de sidste 20 minutter med 12-8. men det får ikke den fjerneste indflydelse på kampens resultat, og de fynske piger vinder en helt fortjent storsejr.
Træner Søren Quist roser specielt forsvaret for at være grunden til den hurtige afgørelse. "De første 10 minutter dækker vi formidabelt op og de kan ikke score mål på os. Hver gang de får sig en chance, hvor de spiller sig igennem, så er vores målmand der - og vi scorer jo efter behov". Quist fortsætter: "Det er klart vores bedste kamp vi har leveret, ingen tvivl om det, hvor det hele bare fungerer".
Der er ros til hele holdet, når holdet skifter ud fortsætter holdet rytmen, der er blot kommet en ny spiller ind.
"Super spil af alle, jeg er meget tilfreds", slutter Søren Quist.
Topscorer for GOG blev Tea Larsen med 11 mål, men alle markspillere kom på scoringstavlen.
/Jens |