|
Der er lagt op til et intenst opgør når SH Svendborg, bliver GOGs første modstander i sæsonen på hjemmebane.
GOG pigerne kommer til kampen med tre sejre i bagagen, samt holdets bedste kamp i erindringerne fra weekenden, hvor holdet ude slog Albertslund/Glostrup.
Modsat kommer SH Svendborg med blot en kamp i bagagen, et stort nederlag til rækkens førerhold Roskilde på hele 32-13 på udebane i søndags.
Svendborg har i sæsonoptakten været plaget af en del skader, hvilket har givet dem problemer med at får holdet spillet ordentlig sammen.
Søren Quist siger til goghaandbold.dk: "Vores hold glæder sig til en ny kamp efter at vi spillede fornuftigt mod Albertslund/Glostrup. Vi ligge vægt på vores optakt til kampen, nu er vi kommet skidt fra start i alle vores kampe, vi vil gerne prøve at starte med ikke at komme bagud".
Søren Quist fortsætter: "Forventning til kampen at det bliver intenst i starten, og holdene nok vil følges i starten. Men vi skulle gerne trække fra og få to point".
Der er kampstart i Oure Idrætscenter kl. 19.00.
Der er fri entré!
/Jens |