Kontakt | Print side | Føj til favoritter | Hent skemaer
Til forsiden
GOG 2010

06.10.2008

Super kamp af U 18 pigerne

Søndag stod U18 pigerne overfor en vanskelig opgave. TMS Ringsted på udebane. Vi har talt med træner Troels Banggaard efter kampen, og han var særdeles tilfreds med en sejr på 30-26.

I vinder med fire, er du tilfreds med kampen?

- Jeg er meget tilfreds, vi havde forventet en vanskelig kamp, men jeg føler faktisk vi havde godt styr på Ringsted i dag. Vi spiller en super veldisponeret kamp, hvor de rigtige folk får pauser på de rigtige tidspunkter.  

Hvem var profilerne for jer i dag?

- Den største profil i dag var klart holdet som helhed. Det er første kamp hvor hele holdet virkelig markerer sig. Alle melder ind, og vi laver mål over hele banen. Sofie står igen en fantastisk kamp og Pernille laver ni mål, men samtidig spiller vores to venstre hænder super godt, og Louise laver fem mål fra center positionen. Så alt i alt er jeg super tilfreds med holdet.  

Er der noget som du er utilfreds med?

- Jeg føler de får lov at lave lidt for mange mål mod os i dag. Sofie står fantastisk, så hvis vi kan ramme et lidt bedre niveau i vores forsvar, bliver vi rigtigt svære at spille imod.

Hvordan ser du frem mod de næste kampe?

- Nu har vi tre ugers pause, som skal bruges godt. Vi skal arbejde meget i vægtlokalet, samt med springtræning. Vores næste kamp er på udebane i Odense, hvilket altid er svært. Omvendt har vi startet sæson rigtigt godt, så vi kan tage til Odense med selvtilliden helt i top.

Dagens mål fordelte sig således.

Pernille 9, Louise og Signe 5, Heindahl 4, Lis og Chris 2, Helle, Line og Maiken 1.

 

/Jens

KLUBNYHEDER
 
10.02.2012
Simon og forsvaret slog Oure

10.02.2012
Kampflytninger

10.02.2012
Programmet for pokalfinaler i Gudmehallerne (opd.)

10.02.2012
GOG 2010 spillere mødes i U-16 Drenge 2. division

09.02.2012
Amputeret U-18 spiller sig sikkert i pokalfinalen

09.02.2012
Dame 2. division sat til vægs at Fredericia


Flere nyheder - klik her

GOG Håndbold Stærkærvej 1 5884 Gudme Tel: 62 25 21 35 Fax: 62 25 21 24 Kontakt
web by easynet