GOG Håndbold

GOG 2010 A/S

Salg

GOG Garanter

GOG - Sange

Gudme HK

Udgivelser - klubaviser m.m.

Mesterskaber

Håndbold/uddannelse

Gudmehallerne

Find vej til hallen

GOG Motionscenter

Link

HÅNDBOLD / UDDANNELSE

 
 

 

 

 

UDDANNELSESMULIGHEDER - SVENDBORG ERHVERVSSKOLE/FYNS SPORTSCOLLEGE

Hvis du er håndboldinteresseret og skal i gang med en uddannelse, er Fyns SportsCollege i Svendborg et godt tilbud til dig.

På Fyns SportsCollege kan du nemlig kombinere Håndboldlinien med HandelsGymnasiet, Teknisk Gymnasium eller ErhvervsUddannelserne i Svendborg. På ErhvervsUddannelserne gælder det HG (Handelsskolens Grunduddannelse) og det 1-årige grundforløb på de tekniske erhvervsuddannelser.

Hvis du allerede har taget 1. eller 2. år på en handelsskole et andet sted i landet, kan du også godt afslutte din uddannelse i Svendborg - i kombination med Fyns SportsCollege.

Har du en gymnasial uddannelse eller nogle års erhvervserfaring, så har du mulighed for at starte på ErhvervsAkademiet i Svendborg, hvor du kan kombinere håndbold med den 2-årige videregående uddannelse til Markedsføringsøkonom med speciale i SportsMarketing & Management.

Håndboldundervisning
GOG stiller topkvalificerede trænere til rådighed for Håndboldlinien på Fyns SportsCollege, og det er i denne sæson Flemming "Tuborg" Larsen, der er ansvarlig for drengene - og Torben Madsen, der er ansvarlig for pigerne.

De mange talenter, der kombinerer Håndboldlinien på Fyns SportsCollege med en uddannelse på Svendborg Erhvervsskole, er naturligvis en væsentlig årsag til, at skolens piger og drenge hvert år markerer sig blandt de allerbedste ved DM for skolehold.

Fyns SportsCollege er med 80 elever (Håndbold, Fodbold, Gymnastik og Badminton) et af landets største.

I tilknytning til Svendborg Erhvervsskole har Fyns SportsCollege opført SportsKollegiet, hvor du kan bo under dit uddannelsesforløb i 1-værelses lejlighed med eget køkken og bad.

I samarbejde med Svendborg Erhvervsskole lægger vi i GOG vægt på, at undervisningen på Fyns SportsCollege er tilrettelagt,  så vi sikrer, at din ungdomsuddannelse har 1. prioritet. Undervisningen på Håndboldlinien er således tilrettelagt herefter.

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Fyns SportsCollege og i GOG. 

Fyns SportsCollege   Svendborg Erhvervsskole